Smallegade 38A kld. Frederiksberg.
- Sidste nyt
- Tidligere projekter
- Om Kunstlab
- Gæstekunstnere
- Pressen skrev
- Tilmeld Nyhedsbrev
Indvielsestale lørdag d. 13. jan 2007 kl. 12

Med vores nye værksted ønsker vi at skabe en platform for kunsteksperimenter. Det skal ikke blot være et værksted, men også et sted, hvor der løbende holdes udstillinger.

Et sted hvor publikum inviteres indenfor både til at se de færdige værker, men også til at følge med i den kreative proces.

Vi ønsker at skabe et sted, der tænker nye veje. Vi vil være et sted, der bryder med de gængse normer for et atelie. For eksempel kalder vi det vores kunstlaboratorium, og ikke vores atelie.

Med vores tre store vinduer ud mod Smallegade, kan de forbipasserende hele tiden kan følge med, i det vi laver. På den måde adskiller vi os fra fordommen om kunstnerens hemmelige rum.

Vi håber, at nysgerrighed vil få folk til at kigge indenfor og se, hvad vi laver og måske få en snak om kunst.

Vi ønsker, at man via os kommer til at se tingene på nye måder. Det handler om at sanse, at blive påvirket, og i høj grad om at have det sjovt.

Velkommen til Kunstlab...